Glasmosaikkerne

Mod nord og syd er der mosaikruder, og hver af ruderne har sin egen titel. Ruderne her er dæmpede i farverne, og motiverne er blot antydede, for Havsteen-Mikkelsen ville, at alterbilledet med den korsfæstede Kristus skulle være den mest markante rude i rummet.

Hvis vi begynder nedefra og vender os mod nord, ser vi først to ruder, som fortæller om skabelsen. Den ene hedder Og Gud skabte store hvalfiske, og den anden hedder Himmelens fugle.

Dernæst følger ruderne I denne nat og Opstandelsen. Den første af de to ruder refererer til lignelsen om den rige bonde. En slange slynger sig om kornaksene, som må visne og dø. I den næste rude rejser aksene sig, som symbol på opstandelsen.

Herefter finder vi Havets fisk og Lyset sejrer over mørket. Tilsammen fortæller ruderne om skabelse og frelse.

Når vi vender os mod syd og bevæger os ned gennem kirken, ser vi først ruderne Ankerkors og Tornekronen. Kors og anker er arbejdet sammen, som troens og håbets tegn, og tjørnegrene er flettet ind i hinanden.

Nedenfor prædikestolen finder vi Dommedag og Al din gæld er betalt. Den ene rude viser fortabelsens ild, mens den anden fortæller om nåden. Mønter og sedler rasler og daler ned gennem ruden, sammen med nadverens oblater.

Treenigheden og Tegn i sol og måne er de næste ruder. Trekanten med øjet, Kristi monogram og duen fortæller os om treenigheden. Solen og månen ser ud til at være ved at miste kraften, for ruden er mørk, og et timeglas viser, at tiden er ved at rinde ud.

De sidste to ruder er Brød og vin og Genkomsten. Jesus siger om sig selv, at han er livets brød og det sande vintræ, og Genkomsten er lys og fuld af håb, for himmellegemerne bærer nu korsets tegn.


Alterbilledet

Straks vi kommer ind i kirken, ser vi den vældige mosaikrude i østgavlen. Rudens titel er:

Den korsfæstede Kristus, og skikkelsens kolde, blå farve fortæller os, at Kristus er død. Han er omgivet af varme, røde felter, som i kraft af farven fortæller om blod og kærlighed. Vi kan også se farven som forløsningens morgenrøde, og dermed er påskemorgens opstandelse allerede antydet i det, som ellers er et langfredagsbillede. Nederst i billedet anes en række mindre skikkelser, ofte med i alt tre felter som udgør hoved, krop og ben. Det er en "tumult af røvere," har Havsteen-Mikkelsen sagt, med tilføjelsen: "Det er os."